Væggen er fyldt med dråber. Dråberne er symboler på vand (vanddråber og tårer), ild (flammer), jord (sædekorn) og ånd (tunger af ild) og er på den måde universalsymboler, der fører hen på den kristne dåb, på Jesu lidelse og død, på livets brød og på Helligånden. At væggen er beklædt med bladguld, er med til at understrege kirkens karakter af helligsted. Samtidig giver guldfarven ro i kirkerummets mangfoldighed af træsorter og farver.

Foran altervæggen hænger altertavlen med titlen: ”Den korsfæstede sædemand”. Den korsfæstede rækker den ene hånd ud for at så korn til liv og håb for mennesker. På den måde bliver altertavlen en udfoldelse både af død og liv. Billedet måler 3 x 5 m og blev ved opførelsen samlet med blændramme og metalramme inde i kirkerummet, for at kunne komme ind af hoveddøren.

En dråbe og bladguldets struktur i baggrunden.

I venstre side af vægge er der indridset et motiv, der forestiller Maria der græder ved korset. Samtidig er der også tale om Eva, der står på ruinerne af den mur, som blev rejst om Edens have, men som ved Jesu død er blevet brudt ned. Sådan er det også med kundskabens træ hvor slangen fristede menneskene til at blive lige med Gud. Dette træ er også gået til grunde.

I væggens højre side er det Johannes der græder ved korset. Samtidig er det også Adam der bider i frugten som bragte ondskaben ind i verden.