Døbefonten er udført i patineret bronze. Udformet som en omvendt firesidet pyramide. Oven på fonten er placeret et kvadratisk dåbsfad, der tyder dåben som en kilde, der springer med levende vand. Vandet løber ud over fonten og minder i formen om dråberne på altertavlen. Linjerne i den omvendte pyramide er også livets forskellige planer og faser, og det hele har sit grundlag og udgangspunkt i dåben. På hver af de 4 flader nederst er der et symbol, som har med dåben at gøre.

Nederst i dåbsfadet er placeret en gylden 8-takket stjerne. Det er Betlehemsstjernen, som kan være en nøgle til tolkningen af hele kunstværket. Den glæde som kom til jord med barnet i krybben, er den samme glæde vi er samlet om i kirken, og som ligger bag hele værket

Helbredelsen af den blindfødte, hvor Jesus smører vand (mundvand) i øjnene af den blinde mand, hvorefter han bliver helbredt. Med dåben får den døbte skænket synet så han/hun kan se med troens øjne.

Maria med barnet. Barnet, hvis krop og ben hænger slapt ned som om det er et dødt barn. Og på den måde er det samtidig et nedtagelses-billede. Et pieta, hvor Maria sidder med sin døde søn. Kigger man nærmere på barnet, kan man udmærket se, at det er i live, for den ene arm rækkes i vejret ligesom et lille barn gør, når det undersøger verden

En figur der forestiller Jesu egen dåb. Denne spiller en stor rolle i Peter Brandes´ teologi. Enhver der bliver døbt stiller sig op i rækken af døbte, hvor Jesus var den første. Således rækkes det dåbsvand, som Johannes øste på Jesu hoved, videre til os, og vi tager del i hans liv og skæbne.

Kristusbarnet – indsvøbt som et brød og som en ny begyndelse. Og samtidig som et lam eller et lammefoster.

Bronzen der spejler sig i omgivelserne

Det er første gang Peter Brandes har lavet et alter i bronze. Man vil bemærke, at der ingen lysestager er, men at alterlysene står direkte monteret på bordet. På den måde kan man opfatte alterbordet som én stor lysestage. Den skal fremhæve Guds lys i verden og være en efterlevelse af Jesu ord om ikke at sætte lyset under skæppen, men sådan, at det lyser for alle i rummet.

Alterbordet er dækket op med kirkens oprindelige altersølv, som i sin enkelhed spiller fint med bronzens strukturerede mørke overflade.

Alterbordet med lys og blomst i eftermiddagssolen. Peter Brandes´ kunstværk har bragt et lyshav ind i kirken. Selv den mindste solstråle bliver reflekteret og bredt ud. Væggen gennemgår i løbet af en dag mange ændringer, så både væg og alterbillede skifter karakter alt efter hvordan vejret er udenfor. Dråberne afspejler hvad der sker lysmæssigt rummet. Indimellem ser det ud som om nogle af dråberne ”går ind” i væggen i stedet for ud.

Alteret set oppe fra væggen og ned mod kirkerummet med glasmontren nedenunder

På kirkens tidligere alter var der et ophold mellem fundament og alterplade. Dette så Peter Brandes som et symbol på den tomme grav. Denne symbolik er blevet videreført i det nye alter med glasmontren nedenunder. Gennem det strukturfyldte glas aner man et omrids af Jesu legeme. Eller rettere: Et omrids af de klæder som lå tilbage i graven efter hans opstandelse. Så ”kisten” under alteret kan være med til at reflektere over spørgsmålet: Er Jesus stadig i graven eller er han opstået?